SIDEN ER UNDER OPBYGNING

APPLE TV ER IKKE BARE STREAMING...

Som du kan læse på denne side, bruger vi Telia TV 4ONE til at se vores favorit kanaler via en Apple TV boks, men boksen bruges også til rigtig meget andet,

For os er 'gammeldags' live-TV en saga blot, og Gud ske lov for det. På Apple TV'et ligger hele vores foto-samling, pænt delt op i navngivne mapper, så det er let at vælge præcis de billeder vi ønsker at gense. Men Apple-TV boksen bruges også til musik & multimedia. For eksempel benytter vi Apple Music til at Streame vores favoritter blandt de mere end 45 millioner sange og fordi TV-boksen trådløst er koblet op på vores Sonos anlæg, kan vi altid nyde musikken, (og lyden fra en god film), i den bedste kvalitet og med masser af dynamik. Nogle mennesker siger, at lyden er halvdelen af en god film og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Sikkert er det ihvertfald, at jeg ville være meget ked af, at skulle se en film med lyden ud af et par TV-højtalere, som u-tvivlsomt er den del, producenterne bruger mindst ressourcer på i et TV, men det er selvfølgelig et sidespring i denne forbindelse.

Med Apple TV4 og Apple TV4K (som koster i omegnen af 1600,-), kan du installere masser af fede apps, og det er netop denne mulighed, som gør denne TV-boks så populær. Uden de mange apps, ville der ikke være megen idé i en TV-boks.

Ud over muligheden for at Streame musik, vil vi naturligvis også kunne høre radio. Hertil benyttes fortrinsvis appen 'Mytuner Radio Pro', som giver mulighed for at høre 1000-vis af radiokanaler fra hele Verden, i digital kvalitet. Der findes nok ikke den station vi ikke kan lytte til i denne app, og dog... Faktisk er der et par stykker som mangler, men sidst det skete, (da jeg manglede den nye 'Delux Radio'), skrev jeg til udvikleren og indenfor 24 timer, vendte han tilbage med besked om, at stationen nu var tilføjet. Med 'Mytuner Radio Pro' kan du naturligvis også lytte til de Danske DAB stationer fra f.eks. DR, og samtlige Danske lokalradio stationer.

GOOGLE CHROMECAST / APPLE TV
Før vi fik en Apple TV boks, brugte vi Google Chromecast med stor fornøjelse. Den er forholdsvis billig, men har bestemt også sine ulemper. Efterhånden blev vi trætte af, hele tiden at skulle finde telefonen frem, for at kunne høre eller se det vi ønskede. Når man 'castede' en app, skiftede TV'et naturligvis over til en af HDMI kanalerne og derfor skulle vi efterfølgende have fat i fjernbetjeningen, når vi igen ville se almindelig TV. Det blev simpelthen for bøvlet.

SMART OG ENKEL FJERNBETJENING
Hvem gider have op til flere klodsede, sorte eller grå plastickasser liggende på sit sofabord? En Apple TV fjernbetjening er meget lille og har (næsten) ingen knapper. Den vil aut. kunne skrue op og ned for lyden på dit TV, og sørge for at tænde og slukke skærmen sideløbende med din Apple TV boks.

Da vi allerede har gennemgået muligheden for TV (denne side), vil jeg nu vise dig en række billeder, som giver eksempler på de mange andre muligheder du får med en Apple TV boks.

GAME CONTROL PÅ APPLE TV
Apple har på et tidspunkt bestemt, at man skal kunne spille alle spil på Apple TV ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening. Det kan ihvertfald lade sig gøre på de fleste, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at man i mange tilfælde vil få langt mere kontrol over spillet, hvis man bruger en desideret Gamepad. Der er flere forskellige muligheder og de fås fra ca. 400,- i bl.a. Elgiganten, Bilka og flere andre steder.

EKSEMPLER PÅ SPIL TIL APPLE TV
Racing: Formel 1 - 2016
Det fulde spil som vi kender det fra PC verdenen. Du kan f.eks. køre træning, tidstagninger, enkelt weekends, eller hele sæsoner. Flot grafik og den helt rigtige lyd. Spillet kan spilles med din Apple TV-remote, men brug istedet en Gamepad.

Racing: Real Racing 3
Et superfedt og ganske gratis Racing -spil til dit Apple TV. Både grafik og lyd er ret imponerende og rent faktisk er netop Real Racing 3 ét af de få bil-spil som reelt kan styres med din Apple TV-remote. Personligt foretrækker jeg dog stadig en 'rigtig' Gamepad.

Adventure: Rayman (du husker ham, ikk`? ;- )
Det geniale spil og ét af de mest berømte fra de 'gode gamle' PC dage. De fleste af os har spillet det og nu kan du altså også gøre det på dit TV via Apple TV boksen. Kan spilles med den alm. Apple TV-remote, men igen, så foretrækker jeg dog en Gamepad.

Adventure: Playdead Inside
Et 'simpelt' spil uden masser af fart og action, men hvor du skal klare dig gennem banerne ved at udregne hvordan du kan passere de mange forhindringer undervejs. En mørk og dyster stemning medvirker til stor spænding. Kan anbefales og spilles med både Apple TV-remote & Gamepad.

Brætspil: SKAK, LUDO, CASTELLO M.M.
Der findes også mange spil i denne kategori og Skak er kun ét af mange. Det kunne ligeså godt være et spil Ludo, Stratego eller noget helt tredie. Selv om det måske ikke hører til i denne kategori, vil jeg alligevel også nævne muligheden for et godt spil 'Snooker', hvis du er til den sport.

Aktivitet: BOWLING, GOLF M.FL.
Der findes også spil til Apple TV som kræver at du selv deltager, rent fysisk. Et eksempel kunne være nedenstående Bowlinge-spil, hvor du med fjernbetjeningen i hånden, skal lave den rigtige svingning med hele din arm, og selvfølgelig slippe kuglen (tasten) på det korrekte tidspunkt. På samme måde kan du spille Golf, Minigolf, Bueskytte-spil o.s.v. o.s.v.

EKSEMPLER PÅ FILM & SERIER M.M. PÅ APPLE TV
Streaming tjenester: HBO, NETFLIX, VIAPLAY, APPLE MOVIES M.FL.
Der findes snart ikke den Streaming tjeneste du ikke kan se på dit Apple TV. De alle er repræsenteret og så der det kun op til dig, hvilke af dem du foretrækker. Nedenstående kan du se en række eksempler fra de forskellige tjenester.

EKSEMPLER PÅ MUSIK, FOTOS & MULTIMEDIA PÅ APPLE TV
Med Apple Music (et godt alternativ til f.eks. Spotify), kan du streame op til ca. 40 millioner musiksingler, oprette dine personlige playlister, eller gemme alle dine favorit-albums. På langt de fleste singler, kan du ovenikøbet vælge at få vist sangteksten på skærmen mens det afspilles.

DINE FOTOS FORTJENER ET APPLE TV
Det er fedt at se sine billeder på den store skærm og med en Apple TV-boks kan du benytte Apple Fotos, (som er indbygget i selve boksen), men denne løsning er lidt besværlig for mig, som ikke ejer en iPhone.

Derfor valgte jeg istedet, at installere Flickr, som er en gratis foto-app og som til fulde kan gøre det ud for Apple Fotos. Med Flickr får du fuld kontrol over alle dine fotos og kan bla. oprette personlige foto-albums. Her kan du vælge at se dine billeder ét ad gangen, eller afspille dem i et super-duper fedt og meget smukt slideshow. Du bestemmer selv hvor ofte billederne skal skifte, og hvor mange billeder du evt. vil se ad gangen m.m.

Forestil dig, at det er vinter, koldt og stormen rusker udenfor. Inde i Jeres varme stue kommer I til at snakke om det år hvor I havde den der skønne ferie til Malta, eller hvor I nu var henne. Find en god flaske vin, tænd for lidt hyggelig musik og start så slideshow-funktionen på Apple Fotos eller Flickr. Lyder det ikke OK hyggeligt? ;- )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top