SIDEN ER UNDER OPBYGNING

TELIA TV ER TV PÅ NETTET

EN NY OG FED MÅDE AT SE TV PÅ

For to måneder siden sluttede vi som kunder ved Yousee og købte istedet en Apple TV boks, (ca. 1500,- én gang for alle). Vores nye Internet-udbyder er Telia, og fordi vi valgte trådløst Telia HOME Internet, fik vi Telia TV grundpakken (4ONE) gratis med i aftalen. Normalprisen er 99,- pr. måned.

ER INTERNET-TV LIGE SÅ GODT SOM TRADITIONEL TV (YOUSEE)?
Bestemt og på flere områder bedre. Det er dog svært at sammenligne direkte, man kan vel nærmest sige at, Internet TV & Streaming, er en ny og anderledes måde at se TV på. Vi har haft Telia TV i ca. 3 måneder og kan fortælle at det hele kører upåklageligt. Vi har præcis de TV kanaler vi har brug for, men må dog undværre TV3 live kanalerne. At man ikke kan få TV3 pakkerne på Telia TV, skyldes noget omkring rettigheder, aftaler og andre finurligheder. Men på nær én undtagelse, savner vi nu heller ikke TV3 Live og skulle der ske at være en eller anden serie eller udsendelse, (dog ikke sport), du gerne vil se, er der en pæn chance for, at du kan finde denne på den gratis app, 'Viafree', og det koster dig ikke en krone. Du kan f.eks. se samtlige sæsoner af 'Robinsson', hvis det skulle have din interesse, men naturligvis også mange andre.

Men som sagt, var der i vores tilfælde, én undtagelse, som gør at vi, (jeg) savner TV3 kanalerne. MTG som er det selskab der ejer TV3/Viasat, er nemlig også de eneste som har rettigheder til at sende Formel 1 på Dansk TV, (foreløbigt frem til 2018). Som stor Formel 1 fan, var jeg derfor nødt til at finde på et alternativ. Jeg kunne vælge at se alle F1 løbene på Tyske RTL, ovenikøbet helt gratis. Men da jeg ikke forstår Tysk, var det jo ikke en særlig god løsning. Derfor var jeg nødsaget til at købe 'Viaplay`, som heldigvis (også) kan installeres på Apple TV. Her får man så ikke bare Formel 1 på traditionel vis, men en masse ekstra kanaler, så man kan skifte vinkler, (f.eks. se løbene fra kørernes cockpit, inde i pit-området, live-timing o.s.v.), men 'Viaplay' er ikke gratis, tværtimod. Prisen for at kunne se Formel 1 (og masser af anden sport) på Viaplay, er 269,- pr. måned. Med i prisen får man dog også mulighed for at kunne se Viaplay's serier, (som HBO, Netflix og tilsvarende tjenester).

Ud over selve grundpakken (4ONE) på Telia TV, kan vi tilkøbe ekstra kanaler. Vi har f.eks. tilvalgt 'TV2 Charlie', samt Eurosport 1 & 2. For de to sidstnævnte betaler vi kun 49,- pr. måned. Skulle vi se dem via Eurosport Player, ville det koste os 99,- pr. måned. Når man tilvælger en ekstra kanal på Telia TV, vil den blive aktiveret inden for maks. en times tid.

Telia TV kan ses på alle platforme og kan derfor også ses på f.eks. din Smartphone, din computer og ikke mindst, via Apple TV. Betjeningen af Telia TV på en Apple TV boks er superlet og meget ligetil. Ved at "slide" fingeren op på fjernbetjeningen, kommer kanal-listen frem i bunden af skærmen og her kan du så slide sidelæns til den kanal du vil skifte til.

Ligesom hos Yousee, har vi på Telia TV også mulighed for at se arkiv-TV, samt at starte en udsendelse forfra. Herudover kan vi leje film i Movie-shoppen. TV arkivet er ikke fuldt udbygget, hverken på Telia TV, eller hos Yousee. Så vil man se det fulde TV-arkiv, vil jeg anbefale man benytter henholdsvis 'DR TV' og 'TV2 Play' app'en.

MEN HVOR MEGET SPARER VI SÅ?
I nedenstående tabel kan du se hvor meget du kan spare. Hver funktion er prissat ud fra de gældende priser pr. medium Fabruar 2018. Dermed kan du selv regne ud hvad løsningerne vil koste dig, afhængigt af hvilke kanaler du ønsker at se.

YOUSEE
Internet | Grundpakke | 10 valgfrie kanaler
KR 768,-

Kabel Internet (100/20MB) | 299,-

TV grundpakken (22 reelle kanaler) | 289,-

Bland selv (10 valgfrie kanaler) | 180,-
Forudsætter du har grundpakken.


TELIA (UDVIDET)
Internet | Grundpakke | Viaplay
KR 538,-

Trådløst Internet (50/10MB) | 269,-

TV grundpakken (15 kanaler) | 0,-
Forudsætter Telia Home Internet. Ellers 99,- pr. mdr.

Viaplay Sport & Serier | 269,-


Grundpakkerne indeholder henholdsvis (grøn = fælles | rød = kun på Yousee):
DR1 - DR2 - DR3 - DR K - DR Ramasang - DR Ultra - TV2 - Kanal 5 - Kanal 4 - SVT 1 - SVT 2 - NRK 1 - NRK 2 - RTL - ZDF - TV3 - Comedy Central - DK4 - NDR - Lorry - TV2 regional.

Ekstra-kanalerne koster hos Telia TV fra 9,- til 39,- pr. stk. / mdr. - Husk at du ikke har mulighed for at vælge TV3 kanalerne samt DK4.

I vores tilfælde koster løsningen 337,- pr. måned og her er hvad vi betaler for:
Telia Home Internet (50/10MB og 2TB data): 249,- (vi blev kunder i en tilbuds-periode).
TV (grundpakken) 4ONE: 0,-
TV2 Charlie: 39,-
Eurosport I & II: 49,-
---------------------------------
IALT: 337,-
(Hertil kommer Viaplay Sport & Serier til 269,- pr. måned i sommer -halvåret - Men selv med denne løsning, sparer vi stadig næsten 500,- i kvartalet).

Uanset hvilken sammensætning du ender med, vil du, som du kan se, kunne spare ret mange penge pr. måned og så får du samtidig, ud over den større frihed, mange flere muligheder for underholdning på dit TV. Nu kan du nemlig, med få klik på din fjernbetjening, hurtigt klikke dig ind på Filmnet, HBO, Viaplay, Blockbuster o.s.v. - Med f.eks. Apple Fotos, eller Flickr, kan du se alle dine fotos på TV skærmen og feriebillederne tager sig nu altid bedst ud på en stor skærm. Du kan også lytte til musiktjenester som f.eks. Apple Music, eller installere diverse spil og andet godt. Læs mere på denne side.

Hovedsiden på Telia TV via (Apple TV).

Slideren hvormed du skifter kanaler med et snuptag

Mulighed for "start forfra".

Telia's TV arkiv

Telia's TV arkiv II - Her er det TV2 Charlie's arkiv

Telia's Movieshop / Filmleje

TV2 Play på Apple TV

Med TV2 Play på Apple TV får du adgang til til det fulde arkiv, som bl.a. byder på den populære Poldark, alle sæsoner af Badehotellet og Radio Mercur. Ja egentlig kunne jeg blive ved, for der er virkelig mange ting at se herinde. Fordi jeg jo allerede har nogle af live-kanalerne i min Telia TV-pakke, har jeg kun valgt "arkiv" -versionen af TV2 Play og prisen er som tidligere nævnt 39,- pr. måned.

Formel 1 på Viaplay incl. 5 extra F1 kanaler og serier.

Du må meget gerne dele, tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top