SIDEN ER UNDER OPBYGNING

WP-OPTIMIZE OPTIMERER DIN DATABASE

WordPress er uden sammenligning det system som flest mennesker, både private & firmaer, bruger til at bygge sin webside. Systemet er utroligt brugervenligt, meget sikkert og ikke mindst, fleksibelt. Denne hjemmeside er naturligvis også bygget op i WordPress.

Enhver WordPress side skal naturligvis have en tilhørende MySQL database og afhængigt af hvor mange sider og posts du har med på din webside og ikke mindst, hvor ofte du har lavet større eller mindre ændringer, kan din database hurtigt komme til at fylde adskillige mega-byte. Dette er bestemt ikke en fordel, tværtimod- En stor database vil utvivlsomt indeholde en masse koder etc. som ikke længere er i brug. Ikke bare fylder disse koder, men endnu værre er det, at en stor database også vil give langsommere load-tider på websiden, altså at din side bliver sløv.

I mit tilfælde, her på ivanfraer.dk voksede min database ret hurtigt til ca. 95 MB, hvilket jo er ret voldsomt. Derfor installerede jeg det gratis plugin, 'WP-Optimize' som du let finder under Plugins > Tilføj nyt.

Når WP-Optimize er installeret, klikker du blot på knappen 'Run all selected optimizations'. Denne 'operation' tager typisk 5-10 sekunder, og da jeg var færdig, fyldte min database kun ca. 2,5 MB. Det er da en rensning som vil noget :- )

Dette er nu ikke overraskende for mig, da jeg har kendt og brugt WP-Optimize i flere år. Faktisk bruger jeg dette plugin på samtlige af de mange hjemmesider jeg har bygget gennem tiden.

Men inden du gør noget som helst, skal du naturligvis huske at tage en backup af din database. Det siger vel sig selv, men blot for at du ikke glemmer det. Jeg har som sagt brugt dette plugin u-tallige gange og har, siger og skriver, aldrig oplevet problemer med mine databaser som følge af denne optimering, tværtimod.

Når WP-Optimize er installeret, anbefales du at klikke på linket som anbefaler dig et ekstra backup plugin. Dette link fører dig direkte til installation af den gratis version af 'UpdraftPlus WordPress Backup Plugin'. Ellers kan det hentes på dette link. Herefter sætter du en afmærkning i indstillingen 'Take a backup with UpdraftPlus before optimizing'.

Dine backup -filer gemmes automatisk i mappen '/www/din_hjemmeside.dk/wp-content/updraft' og kan altså hentes via en ftp-forbindelse. Men tjek nu nedenstående billeder som viser én og samme database, henholdsvis før og efter database optimeringen. Ret forbløffende, ikk` ?

Før optimeringen - 94,8 MB

Efter optimeringen - 2,6 MB

Du må meget gerne dele, tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top